Nyt: Sommerkurser og workshops 2026
Jeg inviterer i år til to 3-dages sommerdrejekurser i mit værksted i det gamle bageri i Strands – en kreativ landsby med keramik i blodet. Tre dage med tid til fordybelse i ler og håndværk. Vil du bare snuse til arbejdet ved drejeskiven kan du deltage på en af mine mini-workshops hvor du kan lave din nye yndlingskop ved drejeskiven. Se mere nedenfor:
Keramik fra Mols
Jeg elsker det gode gamle håndværk, derfor laver jeg alle mine ting ved drejeskiven hvor jeg leger med snirkler og riller, kugler og buler, kombineret med klassiske, enkle former og fine detaljer. Jeg laver brugsting – kopper, kander, skåle, vaser, krukker o.m.a. – ind i mellem med et skulpturelt islæt, men altid med fokus på funktion og det gode håndværk. Følg med på Facebook eller Instagram, hvor jeg fortæller om processen fra ler til færdigt produkt.
Værsågod at se dig omkring – og send mig en hilsen, hvis du har noget på hjerte. Du kan besøge min fysiske butik og mit værksted i landsbyen Strands på Mols.















